Rejsedagbog
Dagbog

Mandag den 14. maj 2012

Så er vi nået til maj 2012. Foråret er her - eller - måske er det lige om hjørnet, hvem ved. Det kunne i hvert fald godt være en anelse varmere...

Vi fik ryddet ud og sorteret her forleden.....Bullers legetøj er nu væk. Ejje, hvor var jeg tæt på at hente det igen fra traileren - måtte lige trykke på alle tøjdyrene, huske alle de dejlige oplevelser, når Buller fik et nyt legetøj...og når man spurgte ham, om vi skulle lege - og han så spurtede hen til sin legetøjs-kasse og fandt et pivedyr eller sit elskede reb - eller måske et par af Fars aflagte tennissokker...altså...

Det gør stadig ondt, og det er stadig svært at tale om ham, og egentlig også skrive om ham. Forleden dag på job kom en kollega uforvarent til at spørge om hvor gammel min hund egentlig var efterhånden - uhhe, hvor den sved ! Og jeg måtte mumle eet eller andet, og så bare finde en krog, hvor jeg lige kunne samle mig lidt - ud på toilettet, vand i hovedet, et par dybe indåndninger, og så tilbage....den var ikke så god.

Men samtidig gør det også "godt" eet eller andet sted at skrive lidt....fotoalbummerne må jeg stadig undgå, det går ikke så godt.
En af mine kollegaer har fået en lille hundehvalp, de mistede deres hund sidste år, lidt før vi mistede Buller. Og det er dejligt at høre, hvor glad hun er. Som hun sagde: "vi har valgt samme race, og det er også en måde at vise respekt for vores gamle hund - for hun var noget helt specielt."
Ja, sådan har vi også tænkt her i Hytten.....Buller var en pokkers god ambassadør for racen Hovawart - også selvom han havde HD !

På et tidspunkt kommer der nok en anden hund; men vi skal være færdige med at sørge dybt over Buller. Vi kan ikke byde en ny lille skrubbe at komme ind i et hjem, der emmer af tristhed. Jeg er sikker på, at det kan mærkes.
 
I et anfald af sentimentalitet og alt muligt andet, kom vi til forleden aften at tale om pudsige episoder med Buller gennem hans liv her hos os - og vi håbede begge to, at han og hans søster Bonnie havde et godt hundeliv deroppe eet eller andet sted - og bare drønede rundt og var....ja, Buller og Bonnie....
2 dejlige Hovawarter, som gav os mennesker en del indhold og dejlige oplevelser i tilværelsen.....

Buller's Mor....


Nyeste kommentarer

21.12 | 19:24

Lidt nyt fra os.......