..Hvor er der mange bump på livets vej...nogle er lettere at komme over end andre...
Måske det er juletiden, der gør een ekstra melankolsk og trist - livet og især juletiden føles bare så uendelig tomt og...ja, egentlig ligegyldigt.
Der er flydt så mange tårer her i vores "Hyt'", og alt har været rent kaos.
Vi savner vores lille skrubbe Bullerhunden, der går ikke en dag eller en time, uden at han er i vores tanker.
..vi har stadig hans legetøjskurv stående - ingen af os kan bære at smide den ud, har forsøgt - men nej, det var vi slet, slet ikke klar til. For så er det jo virkelig farvel, ikke sandt ?
Det værste er, når folk spørger til, hvordan det går - eller om vi ikke skal have en ny hund......det er jo ikke en "hund", vi går og savner, vel ! Det er jo vores lille Bullerhund, som vi savner - og det er ikke bare sådan at erstatte.
Vi har da talt om at få en ny skrubbe, men vi kan ikke forlige os med tanken lige i øjeblikket. Vi føler, at der skal gå lidt længere tid - vi skal have tid til at sørge over Buller, for han betød ALT for os, og var SÅ vigtig en del af vores liv - så vi kan ikke bare sådan lige - det var det, ny ind ! Nej, det kan vi altså virkelig ikke....
Hele tiden tænker man: "Kunne jeg ha' gjort noget anderledes ?" "Var der noget, vi ikke var opmærksomme på ?" - og man er ved at blive vanvittig oveni hovedet af de tanker. Buller kommer jo ikke tilbage til os, det ved vi godt. Vi ved også godt, at dén personlighed - dén hænger altså ikke på træerne....og en efterfølger vil nok altid blive sammenlignet med Buller - og det er ikke fair, på nogen måde.
Vi har altid fået at vide, at vores hund var ekstrem intelligent - og det var han vitterlig også. Vi syntes jo også selv, at han bare havde personality i lange baner ! Man kunne nogle gange spekulere på, om han var 100 % hund, eller....
Efter Buller fik fred, hev vi 3 uger ud af kalenderen, og rejste væk.....det sidste halve år inden havde været fyldt med angst og konstant medicinering - og evig bævren for hans ve og vel, og selvfølgelig også tanken om et evt. farvel - men vi var slet, slet ikke forberedt på - først os selv - men også vores følelser, når det kom til denne "dag"....
Selvom vi havde talt og talt, truffet beslutninger og forberedt os på det uundgåelige, så var selve oplevelsen at NU var det slut om få minutter - NU trak Buller det sidste åndedrag - og NU var han væk og borte....og dét at sidde med sit "barn", og han ikke levede mere, ikke reagerede, når man kaldte på ham, ikke længere kunne mærke vores kærtegn......det KAN ikke beskrives......at blive fyldt med så gennemgribende en sorg, det kom virkelig bag på os begge.
Vort hjem er fyldt med billeder af vores skrubbe....fra entre, køkken til stuen....og støvsugning tager længere tid end normalt, for hvert enkelt billede skal lige kærtegnes lidt...jeg håber, at andre kender til det - ellers er vi bare total unormale...men det har vi jo egentlig været, siden vi fik Buller i november 2004....Vi syntes jo faktisk selv, at vi havde styr på vores liv, og ved vores fulde fem og snus-fornuftige..og alt dette blev da godt nok lige vendt på hovedet, da Buller kom ind i vores liv ! Hold da op !
Men vi har begge nydt hvert sekund.....og vi havde sådan håbet, at vi kunne få lov til at nyde Buller i mange år endnu.
Sådan skulle det så ikke være....og det jo så juletid....Buller er her ikke...der er ikke rigtig nogen, der "undrer" sig over julepynten - og LIGE skal snuse lidt til det...heller ikke manden. Der er ingen at "dele" julekalenderen med om morgenen - ja, det er i det hele taget underligt at være på badeværelset alene, også om morgenen ! Ja, undskyld - men selv en lukket dør blev gerne åbnet af Bullerhunden....
Vi beholder hjemmesiden her....vores skat fortjener at blive mindet i rigtig lang tid...
Til Jer, som kigger forbi dagbogen her - Glædelig Jul og Godt Nytår - tak for alle hilsener i den svære tid........
Kærligst
ja, Bullers' Mor.....håber, det er i orden.....