...det har været en stille dag i dag....vejret er trist, gråt...præcis, som vores liv er i øjeblikket.
Buller har fået konstateret kræft, aggressiv kræft....dyrlægen gav ham max. 6 måneder at leve i.....det var midt i august, vi fik denne besked.
Nu er vi i september, og vi må indse, at det lakker mod det uigenkaldelige sidste farvel. Buller er godt klar over det, det kan man tydelig se på hans udtryk og hans væremåde - alt er ikke, som det plejer at være - selvom vi på bedste beskub gør alt for, at han bare har det pragtfuldt.
Vi havde en optur et par dage efter operationen, inden vi fik beskeden om knudens art. Buller var 5 måneder igen - og alt tegnede lyst og dejligt. Så kom nedturen sammen med beskeden, og alt ramlede om ørene på os....Pludselig kunne man slet ikke forestille sig et liv uden Buller ! Det kan vi stadig ikke...
Men for Bullers skyld, er det ved at være tid....
Jeg har just erfaret, at Bullers søster fik fred i går - det er meget, meget trist, også hun var en pragtfuld hund. De lignede hinanden meget godt, de 2 - og vanerne, de lå vist også tæt op ad hinanden. Vores tanker går til Bonnies "forældre"........