Dagbog
Buller - livet som Hovawart

Søndag 28. juni 2009

Hmmm......

Kan I monstro huske mig ? Ja, for det er jo ved at være RET så længe siden, at jeg har fortalt lidt om mig selv...

Hundelivet går sin gang - jeg er snart 5 år - vi bor stadig her i The Hytt', og jeg elsker stadig griseører.
Er der så slet ikke sket noget nyt - tænker I nok....nøheee, egentlig ikke. Mor siger godt nok, at jeg er blevet noget mere næsvis - og Far må nogle gange sige AV for den da, når vi leger....jeg kan altså godt klare ham nu, jeg kan ! Det er osse kun fordi, at han bestemmer, at han så kan sige STOP - ikke mere - LIGE, når jeg er ved at få ham helt ned med nakken !

FORRESTEN - så har jeg fået mig en ny lille ven - han er næsten lige kommet til byen ! Han bor nede for enden af min have - altså bag Mor's tørreplads og bag hegnet ned til naboen - han hedder Homer...han er ret så sød - det synes Mor osse, hun er helt hundetosset med ham ! Han nusser mig, når vi kan nå hinanden imellem hegnet, og forleden så ville jeg lige give ham et ordentlig mut - så væltede han bagover, det var altså ikke med vilje - men hans Far og min Mor - de grinte heldigvis. Mor er ikke meget for, at jeg må komme ind og hilse på ham - for hun siger, at jeg er alt for stor til sådan en lille skrubbe, og hun ville aldrig tilgive sig selv, hvis der skete noget. Det kan jeg ikke helt forstå, for jeg vil jo bare lege med ham - også måske mutte ham lidt, fordi han altså er så sød. Han er 4 mdr. - jeg kan godt huske, da jeg var så lille, og jeg har også fortalt ham nogle ting, har jeg......

Det er varmt i disse dage - Mor og Far er meget ude - men jeg vil nu helst være herinde med alt det pels, jeg har.
Jeg gider heller ikke rigtig lege med vand sammen med Far - DET er jeg altså blevet for stor til, Far - men det er han åbenbart ikke.

Min computer har været i stykker....siger Far.....derfor har jeg ikke kunnet skrive. Er I klar over, hvor deprimerende det er, når man ikke kan komme i kontakt med omverdenen ? Fnyysss !

Forleden aften sagde Mor, at verden var helt af lave, og at der da snart var flere psyko eet eller andet, end der var normale mennesker til ! Det var vist noget værre noget, for hun var virkelig vred - og det skal der altså meget til, kan jeg lige hilse og sige. Tråst me - I know jo !
Og så lige pludselig - så blev hun ked, og så græd hun. SÅ sagde Far altså også, at så måtte hun da lade være med at se dét program dér - for det var da ikke noget at vande høns over, hun kunne jo alligevel ikke stille noget op !
Altså engang imellem, så KAN jeg altså ikke forstå, at Far ikke tænker bedre ! Han véd jo, at vi nogle gange bare skal tie stille - så går det over, og så er der ingen ballade. Men han bli'r selvfølgelig også ældre, og husker ikke så godt - men JEG anede bare det værste, og så et total lukket snoldeskab for mig - oh skræk oh ve - så jeg skyndte mig hen til Mor for at nusse lidt med hende - og DET gav plus point på kontoen !
Pyhhhaa - Far var altså LIGE ved at være skyld i, at jeg ikke fik noget griseøre dén aften....må ha' en alvorlig samtale med den Gamle dér. Kan ikke nytte noget, at han sådan går og falder af på den, vel !

Nu kommer Mor isklumper i mit vand - mmmm...det kan jeg godt lide - så jeg smutter, inden de smelter væk !

Ha' det godt !

Pote-hilsen
Buller

Nyeste kommentarer

21.12 | 19:24

Lidt nyt fra os.......