|
|
|
|
|
|
|
Vi elsker dette billede af Buller...
Vi elsker dette billede af Buller...
Fakta om Buller
Buller....
Han har altid været stor af sin alder, og mange folk er da også blevet forbavset, når vi har fortalt at han altså kun var en hvalp - han har bare en kraftig knoglebygning ! Han var ikke fed som lille; men bare godt i stand !
Buller's foretrukne sovested i dagtimerne er på gulvet i brusebadet, og om natten i soveværelset på gulvet.
Når Mor og Far arbejder hjemme, tilbringes det meste af tiden sammen med Far på hans kontor - og når Buller så skal tisse, kommer han ned på Mors kontor for at hente hende.
Buller har høj haleføring, når han med et stykke legetøj i gabet, kan få Far eller Mor til at rende efter sig i hele hytten, gerne 8 gange rundt om spisebordet - og helst i lang tid ! Husstandens kondital er væsentlig forbedret siden november 2004. Efter juli 2005 er det så lillebror Kato, der må stå for skud for Buller's finurligheder. April 2006: Ja, dette er så stadig et hit. Det bedste er, hvis Far prøver at ta' en ting fra ham, så kommer der både knurren og gøen - til både Far's og Buller's store fornøjelse. November 2006: Her er der ingen ændringer, det er både morgen, middag og aften - og Buller gør sit til at forbedre husstandens kondital !
Han elsker simpelthen vand, og er man ikke lige opmærksom - og har glemt at lukke døren ind til badeværelset - ja, så er det tit, at han stikker hovedet ind om badeforhænget, og er på vej ind i badet ! Det KAN godt afstedkomme lidt panikagtige scener, især om morgenen - hvor man ikke lige har tid til, at også Buller skal tørres og ordnes ! November 2005: Buller er ikke længere så opsat på at komme i brusebad; men han insisterer stadig på at komme med ind på badeværelset - gerne højlydt med en ordentlig omgang piberi, hvis døren bliver lukket. November 2006: Tjahe...vi troede, at han ville vokse fra dette; men NEJ ! Han er ikke begejstret for badningen; men insisterer stadig på at komme med !
Mor fik strenge ordrer af Far, inden Buller skulle ankomme: "Ingen hund i møblerne, ingen hund i sengen, intet tiggeri ved bordene - jeg vil ikke ha' det !". Mor var enig, helt og aldeles - sådan skulle det være.
Tjahhhe....hvor skal vi begynde ? 😉
Dagligdagen...
MØBLERNE
Mor kommer hjem fra arbejdet, synes godt nok, der er noget stille i hytten. Ingen velkomstkomite ved døren (Buller går i selvsving, når vi kommer hjem). Mystisk....helt stille....Mor går ind i stuen, og .. ...og....finder Far liggende på sofaen med en hundehvalp på brystet - begge snorkboblende ! Buller var lovlig undskyldt, for Far havde begge arme om ham, så selvom han var vågnet, kunne han ingen steder komme fra det bjørneknus ! Noget befippet vågner Far, og til sit "forsvar" ymter han: "Jammen, hunden må være hoppet op til mig, mens jeg sov !". Klart, klart...
Buller har nu sin egen lænestol, og ser TV på Fars skød i sofaen ! P.t. er vi ved at forny vort hjem, og er bl.a. på udkig efter nye møbler - Mor har stillet krav om min. 2 stk. 3 personers sofa ! November 2005: Efter en ombygning af stuen, er der nu kommet de sofaer, som Mor'en gerne ville have. Dog er reglen nu, at ingen hunde kommer i sofaerne - hverken Buller eller Kato. Dette er Buller noget så utilfreds med, og ganske fornærmet over. April 2006: Tjahe....man har et standpunkt, til man får sig et nyt - åbenbart ! Efter at vi desværre ikke længere har Kato, så har Buller fået tiltusket sig en favoritplads i begge sofaer... November 2006: Efter en "magtkamp" har Buller nu affundet sig med, at der først og fremmest skal være plads til Mor i hendes sofa...så må Far flytte sig lidt i hans sofa, for Buller skal i hvert fald være i Fars sofa !
SENGEN Mor sidder inde på sit kontor og arbejder en tidlig lørdag morgen. Hun synes pludselig, at det er LIDT langt tid siden, hun har nusset lidt med den lille Buller - og der er ufattelig stille i hytten....gad vide, hvad den lille trold nu har fundet på ? Mor leder i køkkenet, i stuen, i værelserne - og tilsidst soveværelset..hvem ligger arm i pote under fælles dyne ??? Hmmmm... 😉 Buller hopper op i sengen, når han skal vække Mor kl. 4:30, og skubber hende helt ud, så hun bli'r nødt til at stå op (Buller kender desværre ikke helt forskel på mandag og lørdag....). Buller gider heldigvis ikke at ligge i vores seng - han hopper "kun" op, når det er tid til at stå op, jvf. hans tidsfornemmelse. November 2005: Eet eller andet er der gået total kaos i. Vi vågner tit op med 2 stk. hunde i fodenden - Buller ved Fars ben, og Kato ved Mors. April 2006: Buller kan simpelthen få Mor til at vågne, bare ved at stå og kigge på hende ! Når Mor så slår øjnene op, SÅ er det en sejr - og det manifesteres ved en regulær hvalpedans ! November 2006: Buller er et rigtig godt vækkeur ! Efter 2 klask på snuseren på uret, så gider Buller ikke finde sig i tonerne fra vækkeuret, og går så i gang med at hive dynen af Mor - ikke Far - men Mor...
Kan man andet end at holde af begge (alle) handyrene ?
MADVANER Buller elsker simpelthen alt spiseligt - lige fra hvidløg, ost, creme fraiche til agurker - og især hvis han kan få lidt af Mors mad ! Han er rent ud sagt et madøre... Vi prøver virkelig på at holde hunden i Buller vedlige; men det er dæleme svært engang imellem. Især Mor har Buller total viklet om sin lillepote. Og Buller går heller ikke af vejen for en ordentlig herre-bøvs. Det er lige så vores ører stritter ! 🤒 Han har nu fået udviklet en helt klar sans for sit favorit-guf, og her kan nævnes Rodeo-stænger, Dyrlægens Hundekiks. Bagte ben er ikke længere så populære, som da han var mindre. November 2005: Buller vil helst lege med guffet ! Når han får noget guf i mulen, så kan han godt rende rundt med det i en evighed, og er henrykt, hvis vi gider at rende bagefter ham. November 2006: Her er der ikke de helt store ændringer ! Nu har Buller og Far så udviklet dén leg, at Far skal forsøge at ta' guffet fra Buller - og så skal Buller knurre og nogle gange gø ! Til stor moro - for dem begge to. Tit lægger Buller guffet foran Far - og når Far så er LIGE ved at ta' det, så er Buller dér som et lyn - og så begynder legen !
TIGGERI Her går det fint. Når vi spiser, går Buller ind i et andet rum. Dog sikrer han sig, at han lige kan holde øje med os rundt om hjørnet. Vi kan lige ane et øje og en snude bag væggen.... Vi havde ingen problemer med opdragelsen omkring dette fra den første dag, vi havde ham. Desværre bliver dette ændret en mørk decemberdag 2004, hvor Buller var inviteret til Farfars 60 års fødselsdag. Enkelte af gæsterne kunne ikke stå for ham - og trods udtrykkelig forbud, blev han vist fodret med mere end een brunkage og pebernød. Vi havde så en halvsyg hvalp 1-2 dage, og tillige en hvalpesnude konstant ved bordene..... November 2005: Dette er der også gået lidt kaos i. Buller er en rigtig tiggeprins, og han viger ikke fra Fars side, når der spises ved bordet. Det er en meget modstræbende Buller, der lægger sig ned, når han bliver bedt om det. Han prøver virkelig at charmere Far, og tit han sidder og filmer med øjnene til Far for at få bragt ham ud af den ! (det lykkedes tit...) November 2006: Dette er der kommet lidt mere styr på ! Han kan stadig godt finde på at tigge - i stor stil - men det er blevet bedre. Når vi spiser, så lægger han sig lige bag Far - og så får vi lov til at spise i fred.
OPDRAGELSE Og det er bare SÅ svært for os nogle gange at holde masken - også hvis det er skældud, det drejer sig om. Buller har - som andre handyr - selektiv hørelse; men dog er der nogle få ord, som afstedkommer opmærksomhed. Det er "tisse", "mad", "ud at gå", "haven", "gården", "Far", "Mor", "køre bil". Buller sitter og dækker, som han skal - eller måske: som han vil. Nej, han er faktisk dygtig til det, og han var ikke ret gammel, da vi kunne sige SÆT DIG, så blev numsen klasket i gulvet med det samme.... Utroligt, så megen magt en lille tør godbid har...
Fornærmet - DET kan han altså virkelig blive ! Demonstrativt sætter han sig ned lige foran os, med ryggen til, naturligvis ! Og man skal ikke tro, at det bare sådan lige er overstået - han rejser sig og går - eller drejer hovedet, hvis vi lige vil nusse ham. Næhe, så nemt skal det ikke være.
Personality ?? Mon ikke.....
ULEMPER (altså for os andre...) Når vi går på badeværelserne, bli'r vi nødt til at ta' Buller med. Ellers har vi en hylende hund stående udenfor. Det har skabt lidt komiske og pinlige situationer, når vi har været på besøg hos familie og venner ... så har vi en værre hylekoncert !
Vi er overbeviste om, at vores hund har et utrolig veludviklet gen af nysgerrighed ! Han skal være med i ALT ! Pakkes der noget ud, skal der sømmes noget, hamres, ordnes - no matter what - vi har en ekstra snude med. Okay - 4 øjne ser jo nok bedre end to - men alligevel !
Når Far vasker bil, kan det blive lidt af et drama. Buller elsker vand, og især rindende vand. Når Far har støvsuget bilen, skal han sørge for at lukke ALLE dørene, ellers er Buller inde i den for at inspicere. Det har kostet lidt sammenstød og mange bandeord; men nu er det overstået, og Buller nøjes med at have overblikket ved siden af Fars bil.
😀
🤨
🙂
😎
🤩
🤭
🙃
Omsorg, kærlighed, koncentration, ansvar, samvær, indhold, oplevelser, bange anelser/fornemmelser, pudsige ting......
Disse ord har i vores husstand fået en helt anden dimension. Selvfølgelig havde vi et liv før Buller kom; men dét vi har nu er bare meget anderledes. Selvfølgelig er der begrænsninger i vores gøren og laden - men så får vi bare tifold af andet istedet for.
Rørstrømske ? Næhe, egentlig ikke - men vi er bare så overlykkelige for vores lille hund !
|
|
|
|
|
|
|