I morgen bliver JayJay 6 måneder....og han viser nu mere og mere mod i dagligdagen. Mange ting er nu blevet naturlige for ham, så de er ikke helt så farlige mere; men heldigvis er han
nysgerrig med et gran af modighed.
I dag mødte vi for første gang andre hunde på vores gåtur, og det skal der lige trænes LIDT mere i. Den første var en rigtig
dejlig mellemting af - er jeg faktisk ikke helt klar over - men han har altid været et hit hos mig, da han bare er så dejlig og glad. Og hvad gør JayJay ? Planter en solid pote ovenpå hovedet, og er helt balstyrisk - med knurrr, vovvov
og piberi. Hold da op et cirkus. HELDIGVIS...lystrede han mit SIT - det gjorde den anden hund så også - og så fik vi lige lidt ro på - og så kunne de så snuse og hilse. Og så var JayJay mere interesseret i menneskerne,
for tænk hvis de nu aede ham - og måske havde en godbid ?
Næste møde var en dame med en gravhund, og hun skyndte sig i direkte modsatte retning, og ville ikke engang gengælde
mit friske og glade "Godmorgen"; men skulede bare ad og til mig, og gav så JayJay og mig et enormt elevator-blik af dimensioner.
OKAY....hun var vist morgensur, sagde jeg så til JayJay, som sad lige så fint - og så ganske
skuffet ud over, at han ikke måtte hilse på den lille ting dér.
Hmmmm...nå men pyt med det, det var da stadig en dejlig søndag morgen, solen skinnede, fuglene fløjtede og fløj omkring os - så vi gik
frejdigt videre.
Der bliver snust, snust og snust - og kigget og lyttet på vores ture. Det er dog uhyre sjældent at man tisser eller pølser på turen, til trods for,
at jeg er udstyret med mindst 6 poser og et hav af servietter (hvis der nu er tynd mave)....
Vi går ca. en times tid, for ½ time er slet ikke nok til JayJay. Der er SÅ meget energi,
så man nemt lige kunne spurte græsplænen rundt 8 gange efter en ½ times gåtur. Så vi tager os den tid, det skal i weekenderne, og så er de daglige morgenture på ½ time.
På vej hjem igen, møder vi så en yndig lille - hmm...skotte-ting af en art, og hundeejer-moderen er SÅ sød, flink og ligetil. Alma - hedder hunden - er ca. 1 år; men blev desværre overfaldet
af en schæfer, da hun var ca. 7 måneder - så hun er på vagt overfor store hunde, og det er JayJay godt på vej til at blive. Så hun gøede jo helt vildt og inderligt, og det kunne JayJay ikke stå for...så
2 hvalpe, der højlydt hilser på - og igen - en stor pote fra JayJay ovenpå hovedet af Alma ! Jeg var LIGE ved at .... men tog mig i at panikke...og så NEJ - og SIT...og så en indåndning og ro på....NEJ een gang til.....og
så var der kontakt, og JayJay satte sig ved min side, og kiggede på mig. ROLIG - og så øjenkontakt, og så en godbid. Pludselig var det så mig, der havde en velopdragen hund (lige i dén situation, i hvert fald). TAK,
Mr. Millan.....TAK...det virker.
Jeg har haft - og har stadig - mine kvaler med JayJay. Han er tit voldsom overfor mig, og bider i arme/tøj - for ham er det leg, for mig
er det ømme og bidte hænder/arme, og det kæmper jeg helt vildt med at stoppe.
Manden bliver vred på mig, at jeg ikke kan få det stoppet - for det er slet ikke acceptabelt. Øhhe nej, det er jeg godt klar over
- men hvad filen....synes ellers, at jeg tager det i opløbet, og sætter mig i respekt - jeg KAN altså ikke den hårde linje, og jeg VIL altså ikke slå min hund - GLEM DET.
Der er INGENTING, når vi går
tur - her er det mig, der bestemmer, og mig, der går forrest. Så jeg kan ikke rigtig forstå, at vi lige skal have de hersens episoder.
Nå - men det er arbejdsmålet, missionen, som der bliver trænet på i disse
dage, og det fortsætter indtil der er en bedring.
Og så er det vist tid til en kaffetår !
God
søndag til Alle !