Ja - man kan da komme i tvivl !
Forleden aften finder jeg ham i sofaen - det er så ikke så revolutionerende, næhe - nej - men attituden på hunden !!
Siddende på armlænet (ja, I læste rigtigt), med forpoterne lagt på ryglænet - så bagbenene kunne dingle i luften ! Med eet stort smilende fjæs (herhjemme bedre kendt som "JayJay's Futte-fjæs"...) - ligesom SE, ER JEG IKKE DYGTIG ?
Ihhe, altså ! Han ER godt nok noget for sig selv, det er han altså.
Han er blevet en stor Hovawart nu, og der hersker ingen tvivl om, at han er en hanhund. Jeg har haft mine kampe med ham; men det er ved at ebbe ud. Han kan stadig godt være lidt voldsom overfor mig; men jeg formår nu at stoppe det prompte. Det er mest, når han bliver kåd - og vi leger.
Hvis jeg fx gik ude i haven og ordnede, så kunne han godt finde på at komme farende, og så skulle jeg gnuskes eller lige "angribes", altså hoppe op ad mig, og så tage fat i mit tøj ! Det kostede 2 jakker og 1 vest, og den 3. gang blev jeg simpelthen SÅ frustreret over, at jeg da for filen ikke kunne finde ud af at opdrage min hund, og sørge for at disse episoder ikke opstod - så jeg blev SÅ gal på min selv, og flippede ud !
Tog min vest af og kylede den ned i jorden, mens jeg spruttede og svovlede og sagde en masse ting, meget højt - og afsluttede med at sige: "Nu vil jeg simpelthen ikke finde mig i det mere, JayJay - kan du forstå det ! Det kan ikke være meningen, at du behandler mig sådan - nu stopper du ! For pokker da osse !!"
...JayJay sad lige så stille og kiggede undrende på mig...var hun gakgak, hende den gamle ? Hvad mente hun dog ? Ville hun ikke lege alligevel ?
Jeg samlede min vest op, og gik ind på mit kontor - med en hund lige i hælene - satte mig ned, og så fik vi lige en alvorlig samtale, ham og jeg.
Da jeg var kølet lidt af, fik jeg fat i nogle godbidder - ud i haven igen - og så var det på med træningen. Lege og løbe rundt, STOP....NEJ....VENTE....dygtiiiii...pause...lege igen, og når det blev for voldsomt - NEJ...godbid...løbe og lege igen....NEJ....godbid....Til sidst var både jeg og JayJay godt trætte, og trængte til en tår vand.
Siden den dag har der ikke været flere "angreb" - han har forsøgt 2 gange lige at skulle hoppe op ad mig; men det var et halvhjertet forsøg - jeg fik givet et løftet pegefinger, og sagt NEJ - og så var det slut. Og sådan er det hver dag - løftet pegefinger og NEJ, så er der ro på, og jeg har en hund, der sætter sig og kigger på mig.
Vi har trænet meget herhjemme - både udenfor og herinde, og så har jeg holdt det vedlige, når vi går tur - uanset om det er her i landsbyen, eller vi er i skoven.
Desværre har det været svært at hilse og lege med andre hunde, for hundeejere er ikke trygge ved JayJay - de tror han er en "forbudt hund" - og skynder sig væk, eller tager deres hund op i favnen, og går over på modsat fortorv. Næsten hver gang får jeg forklaringen, at deres hund er blevet bidt/angrebet af en "stor" hund, derfor er den bange for store hunde.
Men min hund vil bare så gerne hilse på, og evt. lege lidt. Han ER voldsom, det medgiver jeg - for han bliver så glad og skal snuse alle steder, og glemmer fuldstændigt at høre efter mig.
Derfor har jeg nu også lagt morgenprogrammet om, så vi ikke møder andre - og JayJay stadig kan få lov til at få sin morgen-lufte-tur i fred og ro. Så vi står op kl. 4, og kommer ud af døren indenfor et kvarter, så vi kan få i hvert fald en gåtur på mindst 3 kvarter, og helst 1 time.
Vi har været tilmeldt træning 5 gange nu; men så er JayJay blevet syg, og vi har ikke måttet deltage.
Så bestilte jeg enetimer, så det passede ind i vores dagligdag - så blev instruktøren syg, med efterfølgende sygemelding, og så løber tiden altså lige pludselig !!
Han er så lærenem - og vil gerne - men det er ikke alt, jeg kan lære ham alene ved hjælp af godbidder - derfor har jeg forsøgt at få logistik og jobtid til at gå op i en højere enhed, så det var muligt at få træning sammen med JayJay. Det er ikke lykkedes endnu; men det skal det - for jeg SKAL lære at kunne gå med ham i ro og orden, også selvom der kommer andre hunde, katte eller duer på vejen...
Nå - nu er det tid til vores morgen-weekend træning. Klokken er 7, og vi har jo været ude at gå - men nu skal vi LIGE lege lidt VENTE (JayJay venter mens jeg går - og når jeg siger KOM - så kommer han spænende og sætter sig FORAN mig). Vi er LIGE ved at lære, at man skal komme hen VED SIDEN af Mor, og sætte sig ned). Vi har skam allerede lært, at man ikke må gø, når man er ude i haven - så er det TYSS - med løftet pegefinger - og så er der ro !
Når vi så er færdige = JayJay ikke gider mere - så skal der findes godbidder i græsset, og under ting - han har et snudeskaft, der siger spar to ! Det er en fornøjelse at se ham drøne rundt med næsen klistret til græsset.
God søndag herfra !